Klassificering af galvaniseret stål

Varm-dipgalvaniserede stålfremstilles ved at reagere det smeltede metal med jernmatricen for at fremstille et legeringslag, således at matrixen og belægningen kombineres. Varmgalvanisering er at sylte stålrøret først. For at fjerne jernoxidet på overfladen af ​​stålrøret renses det efter bejdsning i tanken med ammoniumchlorid eller zinkchlorid vandig opløsning eller blandet vandig opløsning af ammoniumchlorid og zinkchlorid og sendes derefter til i varmt bad. Varmgalvanisering har fordelene ved ensartet belægning, stærk vedhæftning og lang levetid. Det varmgalvaniserede stålrørssubstrat gennemgår komplekse fysiske og kemiske reaktioner med smeltebadet for at danne et korrosionsbestandigt zink-jernlegeringslag med en tæt struktur. Legeringslaget er integreret med det rene zinklag og stålrørssubstratet. Derfor har den stærk korrosionsbestandighed.
Koldgalvaniseret
Koldgalvaniseret rør er el-galvaniseret. Mængden af ​​galvaniseret er meget lille, kun 10-50g/m2. Dens korrosionsbestandighed er meget anderledes end den for varmgalvaniserede rør. For at sikre kvaliteten anvender de fleste almindelige galvaniserede rørproducenter ikke el-galvaniseret (koldplettering). Kun de små virksomheder med forældet udstyr bruger elektrogalvanisering, og selvfølgelig er deres priser relativt billige. På nuværende tidspunkt har Byggeministeriet officielt udsendt et dokument om at eliminere koldgalvaniserede rør med bagudrettet teknologi, og koldgalvaniserede rør må ikke bruges som vand- og gasrør i fremtiden. Det galvaniserede lag af kuldegalvaniseret stålrøret er et galvaniseringslag, og zinklaget er uafhængigt lagdelt med stålrørssubstratet. Zinklaget er tyndt, og zinklaget klæber blot til stålrørsunderlaget og er let at falde af. Derfor er dens korrosionsbestandighed dårlig. I nybyggede huse er det forbudt at bruge koldgalvaniserede stålrør som vandforsyningsrør.